Nye tagrender? Se mulighederne her

Skal du skifte tagrender på huset, er der nogle ting, du skal overveje, før du går i gang.

Hvilke materialer laves tagrender af?

Først og fremmest: Hvad skal dine nye tagrender være lavet af? Og før du bare slynger ”zink, selvfølgelig” ud, skal du vide, at de laves i mange forskellige materialer. Se bare her:

  • Zink
  • Aluzink
  • Plast
  • Stål
  • Stål plus (legering af magnesium, aluminium og zink)
  • Kobber

Når det er sagt, så er det stadig et faktum, at tagrender af zink er blandt de billigste at montere. Måske fordi der er mest erfaring på markedet med at sætte zinktagrender op, eftersom langt hovedparten af danske tagrender er lavet i det materiale. Og der er en grund til, at zink er så populært – ikke blot ligger prisen lunt i mellemklassen, zink er også utrolig holdbart, og det signalerer stil og elegance.

Tagrender lavet af zink har også en utrolig lang levetid – mellem 30 og 50 år, så får du nye zinktagrender i dag, behøver du nærmest ikke ofre dem en tanke mere. Ud over altså det halvårlige tjek, det altid er en god idé at give sine tagrender, så du får renset jord, blade, snavs og grene ud, så tagrendernes effektivitet bibeholdes.

Design af tagrender

En tagrende er ikke længere bare noget, man klasker op oppe omkring taget på sit hus. Der er flere ting at tage stilling til – skal tagrenderne fx være:

Synlige eller skjulte (skjulte tagrender var meget populære i 60’erne og 70’erne, hvor arkitekturen fordrede rene linjer og intet, der kunne virke forstyrrende for øjet). Vær dog opmærksom på, at skjulte tagrender skal tjekkes oftere end synlige, da de i sagens natur er skjulte, og det derfor er svært at konstatere, hvis der er svagheder eller utætheder. Før det altså er for sent.
Arkitekttegnede – ved at få en tagrende, der adskiller sig fra mængden, kan du skabe et helt unikt udtryk på dit hus
Halvrund eller kvartrund

Montering af tagrender

Hvis du er lidt fiks på fingrene, kan du selv montere dine nye tagrender. Sørg dog for at følge monteringsvejledningen, og er du i tvivl om noget, skal du ikke tøve med at kontakte en fagmand. Det ville være så ærgerligt, hvis tagrenderne blev monteret forkert, så vandet ikke bliver ledt væk fra huset og på sigt kommer til at skade både mur- og træværk. Hvis du selv begiver dig ud i at montere tagrenderne, så vær opmærksom på, at du i mange tilfælde kan genbruge de gamle rendejern, der sidder under taget.

Der findes masser af råd og vejledning til montering (og afmontering af de gamle tagrender) på nettet, så har du mod på selv at kaste dig ud i projektet er det bare på med vanten. Rigtig god fornøjelse!