Svalehaleplader

SvalehalepladerI stedet for at anvende organiske materialer som bærende underlag, kan de selvbærende svalehaleplader med stor fordel anvendes især i vådrum. Pladerne kan anvendes i nybyggeri samt til renovering af f.eks. etageadskillelser, eller hvor det bærende underlag ikke har den fornødne styrke. Svalehaleplader kan både monteres på træbjælkelag, men kan også anvendes på stålprofiler. Du får derfor en stor fleksibilitet, da den høje styrke gør, at de kan anvendes i flere forskellige sammenhænge og i alle bygningstyper. Pladerne er udformet som små svalehaler – deraf navnet – der, når de udsættes for tryk, har rigtigt svært ved at bøje grundet trekantsformen. Derved fås et stærkt pladeprodukt, der kombineret med beton giver en lille konstruktionshøjde.

Inden du påbegynder arbejdet med de galvaniserede svalehaleplader, skal du sikre dig, at du har udstyret i orden. Som udgangspunkt er pladernes hjørner og kanter skarpe og tilpasset vil der være risiko for at få små fine stålfibre i hænderne. Udover et par kraftige arbejdshandsker har du brug for.

  • Vinkelsliber med stålklinge,
  • Sikkerhedsbriller,
  • Høreværn,
  • Gode arbejdssko eventuelt med stålsnude samt
  • Glittebræt

Skal svalehalepladerne placeres i mindre rum, kan du med fordel selv blande betonen. Det er en fordel at leje en betonblander fremfor at bestille overmængde ved en leverandør.

Pladernes egenskaber

Overlap på svalehalepladerSvalehaleplader findes i standardlængder fra 1220 mm til 2200 mm og i bredder af 630 mm. Længere plader kan også fås, men det kræver, at disse bestilles specielt. Pladerne vejer cirka 6 kg/m2 og du kan derfor godt selv udføre arbejdet. Uden kombination med beton er pladen 16 mm, hvor når betonen en færdigstøbt, giver det en færdig tykkelse på blot 50 mm. Svalehaleplader er ubrandbare og giver yderligere i sammenhæng med beton en god reduktionen af lydforholdene. Dog er begge materialetyper lydtransporterende og du kan derfor med fordel placere lydstrimler på det bærende underlag under svalehalepladerne, for at forbedre reduktionen af luft- og trinlyd.

Pladerne er nemme at lægge og bearbejde til rette længde, hvilket gør at arbejdet hurtigt kan udføres.
Når du begynder at lægge svalehalepladerne, skal du huske at placere dem, så de ligger på tværs af det bærende underlag. Pladerne skal både overlappe hinanden i længderetningen og på tværs. Hvor langt overlapningerne skal udføres med afhænger af den enkelte producent. Når den tværgående overlapning skal udføres, bliver det lettere hvis den ene plade bøje bagover, så trekanterne åbner sig og derved kan de enkeltvis lettere ”klikkes” sammen.

Svalehalepladerne kan spænde langt, men jo længere der er mellem understøtningerne, kan det være nødvendig med et tykkere betondæk.
Som udgangspunkt egner pladerne sig til en bjælkeafstand på 600 mm, men pladerne fås også til andre afstande, så ekstra understøtninger ikke bliver nødvendigt. Anvendes svalehaleplader fra Lewis vil det være nødvendigt at understøtte pladerne, mens betonen støbes og tørrer, hvis den frie afstand bliver over 900 mm. Selvom betonen og svalehalepladerne binder sig godt til hinanden, er det stadig nødvendigt at lægge armeringsnet i betonpladen.

Gulvopbygning med svalehalepladerEr der ønske om gulvvarme i konstruktionen, kan det sagtens lade sig gøre. En vandbaseret gulvvarme kan let fastgøres til svalehalepladerne. I den sammenhæng vil den samlede tykkelse øges til minimum 60 mm for at sikre, at gulvvarmen er tildækket og kan fordele varmen jævnt.

Svalehaleplader egner sig godt til vådrum grundet det uorganiske materiale og den lave færdighøjde kan give mange fordele især i bygninger med 1. sal.

I samarbejde med Lewis svalehaleplader har Blücher lavet afløb, der passer netop til denne pladetype. Du kan se mere til afløbene her.

Ilægning af armeringsnet i vådrum skal udføres med masker på 150 x 150 mm jf. By og Byganvisning 200. Husk yderligere at dine svalehaleplader skal forbindes til jord efter stærkstrømsreglementet, når de anvendes i vådrum.