Masonitplader

MasonitpladerEn pladetype der kan anvendes til mange forskellige formål. I 30’erne og 40’erne blev masonitpladerne brugt til stort set alt og at indbygge dem i huse, for at give væg og lofter et nyt udseende var eftertrukket. Pladerne er dog ikke så meget fremme som i de forgangne år, selvom pladerne stadig anvendes til formål som opslagstavler, møbler, vægge, lofter, undertage med videre. Men her skal du adskille formålene fra hinanden. Masonitplader som anvendt til opslagstavler er de bløde masonitplader og dem må du ikke anvende i byggeriet. Desværre er det disse, der blev anvendt i huse i en lang årrække. Har du et hus fra 60érne eller før, vil det med stor sandsynlighed være de bløde masonitplader, du finder. Du rådes til at udskifte disse, da den lave densitet og det porøse materiale er yderst brandfarligt og kan forværre branden.

Ønsker du stadig at anvende masonitpladerne i dit hus, skal du i stedet opsætte de hårde masonitplader med højere densitet.

OBS – Lignin er et naturligt stof i træet også omtalt som træets beton. Cellulose og hemicellulose er også kendt som træets armeringsjern og samme danner de tre, træets styrke.

Masonitplader er en træfiberplade sammensat af fine træfibre, der er fremstillet efter en våd støbeproces uden tilsætning af lim. Masonitpladerne formes ved hjælp af damp og tryk og træfibrene bindes naturligt sammen ved hjælp af lignin. I MDF plader er der tilsat lim til at binde træfiberne, så en masonitplade er derved mere ”naturlig”.

I byggeriet kan de hårde masonitplader anvendes til både vægge, lofte, gulve og som undertag. Undertag af masonit ses dog meget sjældent og har også den stor ulempe at være udført i organisk materiale. Der er derfor risiko for skimmelsvamp, hvis pladerne udsættes for fugt. Som et alternativ til masonitplader som undertag, bør du overveje enten en tagkrydsfinér som fast undertag eller undertag af banevare, der let kan spændes ud mellem spærene.

Pladerne egner sig bedst anvendt i tørre omgivelser og her findes blandt andet masonitplader i hvid, oliehærdet til at give en flot overflade. Plade i brun kan anvendes, hvor du har brug for at sætte dit eget udtryk på væggen med en flot tapet eller lignende. Har du større rum, findes der også masonitplader med huller. De perforede plader dæmper lyden og kan pænt implementeres enten i loftet eller på vægge for at forbedre lydforholdene.

Det er ikke så ofte, man ser masonitplader som undergulv, men de kan fint anvendes til renovering f.eks. af gammelt gulv, som ikke kan reddes. Ret gulvet op og masonitten kan fint bruges som jævnt undergulv for tæpper eller vinylfliser. Skal det færdige gulv fastgøres med lim eller lignende, så vend den glatte side op, hvor man med fordel kan lægge pladernes bløde side opad, ved tæpper der ikke skal fastgøres. Inden du køber masonitplader til gulv, skal du sikre dig, at de egner sig til formålet og rådfør dig eventuelt med din gulvmand.

Masonitpladerne er utrolig billige at anskaffe og kan fås i tykkelser fra 3 mm. De findes i flere størrelser med bredder startende fra 610 mm og længder af 2440 mm. Opsætningen af pladerne kan enten gøres med en god trælim, klammes eller sømmes fast, hvilket er utrolig let og hurtigt at udføre. Tilpas pladerne enten med en almindelig håndsav eller hobbykniv. Anvender du håndsav, så hav et fast underlag at lægge pladerne på, da materialet ellers godt kan være livligt at arbejde med. Tilpasser du masonitpladerne med kniv, så skær efter en lineal eller en skæreskinne fra en rundsav – så de ligger fast – på den glatte side, vend pladen om med den bløde side op og ”knæk” den bagover, over linealen eller skinnen, placeret langs den ridsede linje.