Vælg den rigtige træolie til udendørs brug

Træ er et fantastisk materiale både til indendørs og udendørs brug, men det kræver lidt vedligehold. En rigtig god måde at vedligeholde f.eks. din træterrasse og dine havemøbler er med træolie til udendørs brug. Hvilken olie man skal bruge afhænger selvfølgelig af typen af træ og hvilken farve man ønsker. Hårde træsorter som teak, kræver typisk en speciel olie, men skal til gengæld ikke have udendørs træolie så ofte, som de lysere træsorter.

“Elit Helmat” – en træolie helt uden opløsningsmidler

Træolie Elit HelmatEn specialblandet linolie helt uden opløsningsmidler. Olien er klæbefri allerede efter 8 timer og kan anvendes på alle imprægnerede eller allerede oliebehandlede overflader. Typisk på havemøbler og træterrasser. Olien er ufarvet, men kan tones i den farve du ønsker.

“Elit Ædeltræsolie” – til teaktræ og andet ædeltræ

Teaktræ og andet ædeltræ har godt af en lidt anden olieblanding end andet træ. Derfor anbefales en olielak, som f.eks. Elit Ædeltræsolie til dine havemøbler af teaktræ. Olien giver en overflade, der effektivt beskytter træet imod udtørring og sprækker.

Flügger Træolie Aqua – en god olie til havemøblerne

Træolie AquaFlüggers Træolie Aqua er en rigtigt god vandbaseret olie, der kan fås i både farveløs og en hel række forskellige farver. I Flüggers webshop vælger du blot farven og kan til blot 35 kroner købe en farveprøve, så du kan være helt sikker på at få den rigtige farve. Olien er støvtør lige så hurtigt som de terpentinbaserede olier på blot 6 timer, men skal have tørre ca. 24 timer, før du kan behandle en evt. anden gang.

Olien er skimmel og mug hæmmende og velegnet til alle mørke træsorter – typisk især terrasser, havemøbler og andre tidligere oliebehandlede overflader. Den er ikke så velegnet til terrasser af imprægneret fyr, gran eller lærk.

Flügger Træolie Classic

Træolie ClassicClassic træolien er terpentinbaseret og tørrer derfor lidt hurtigere end den vandbaserede. Du kan derfor behandle dine møbler anden gang allerede efter 12 timer. Den skimmelhæmmende olie er velegnet til alle imprægnerede træoverflader, som typisk vil være træterrasser eller havemøbler. Ikke velegnet til uimprægneret fyr, lærk eller gran.

Skovgaard & Frydensberg træolie

Er baseret på en koldpresset linolie iblandet terpentin og antiskimmelmiddel. En olie af rigtig høj kvalitet, der kan anvendes på de fleste udendørs træoverflader.

Rå linolie

Rå linolieRå linolie kan anvendes til behandling af møbler og naturtræ, men vær opmærksom på at linolien ikke beskytter effektivt mod skimmel og mug.

Uanset hvilken olie du vælger at bruge, så husk at tjekke om den er egnet til den type træ, du ønsker at behandle. Nogle overflader vil have bedre af en behandling med træbeskyttelse eller maling istedet for træolie.